Det daglige virke.Fladså Erhvervsforenings øverste myndighed er generalforsamlingen, der hvert år i marts måned vælger sin bestyrelse, og godkender og fastsætter foreningens økonomi for det kommende år. Bestyrelsen konstituerer sig i henhold til foreningens vedtægter på sit første møde efter generalforsamlingen. I løbet af året - der i virkeligheden går fra april til marts, afholdes 8-9 ordinære bestyrelsesmøder. Bestyrelsen søger at lægge ca. halvdelen af disse ude i medlemsvirksomhederne, som åbne møder. Medlemmer får dermed chancen for at deltage direkte i bestyrelsens arbejde, og samtidigt at mødes i hinandens virksomheder. Foreningens daglige arbejde varetages af et sekretariat, idet der gives et tilskud på 50.000 kr. fra Næstved Egnens Udviklingsselskab A/S til denne funktion. Sekretariatets opgave er, at sørge for, at bestyrelsens møder afvikles hensigtsmæssigt - herunder, at der udfærdiges mødeindkaldelser og skrives og udsendes referater. Der ud over skal sekretariatet styre foreningens budget, herunder økonomisk opfølgning og regnskabsaflæggelse. Sekretariatet skal endvidere i et rimeligt omfang servicere medlemmerne - herunder opdatere foreningens hjemmeside og udsende elektroniske nyhedsbreve. Foreningens formand forventes at deltage i relevante fora i forhold til at fremme foreningens og medlemmernes interesser. Formanden repræsenterer således foreningen i Næstved Egnens Udviklingsselskab A/S.
|